Tjekliste før du starter flipperiet

Skabelon til planlægning af undervisning

På denne side finder du spørgsmål du bør overveje inden du går i gang med at “flippe” din undervisning.
Husk at tage udgangspunkt i læringsmålene for undervisningen, og planlæg der fra. Gør dig nogle overvejelser om hvordan du bedst kan understøtte elevens læring. Brug de værktøjer der passer bedst til situationen – og ikke omvendt.

 

Inden du går i gang
Så husk at det ikke er alt eller intet. Du behøver ikke lave video til alle timer.
Du skal heller ikke kun bruge Flipped Classroom, det bør bruges som et supplement til din normale undervisning. Du skal finde din personlige måde at bruge Flipped Classroom / Learning.

 

Elevernes hjemmearbejde
De elever som normalt ikke laver lektier, vil ofte finde det mere motiverende at se en video.
Husk at det du viser i videoen, skal være relevant for det som sker i timen. Det der sker i timen skal bygge videre på videoerne.
Lav altid en opsamling på videoen i starten af timen. Hvor eleverne kan få afklaret deres spørgsmål og evt. misforståelser.

Overvej følgende spørgsmål:

  1. Hvordan vil du dele dine videoer… Elevintra, youtube, facebook.
  2. Kan alle elever komme på nettet? Og hvad hvis de ikke kan?
  3. Overvej hvordan dine elever kan bruge deres egne computere, tablets og smartphones i timen.
  4. Tag stilling til hvordan de elever, som ikke har set videoen inden timen, får den set.
  5. Overvej hvordan du vil bruge elevernes feedback fra spørgeskemaerne til at planlægge undervisningen.

 

Planlæg undervisningen
Skab nogle faste rammer. Selvom elever og lærer får nye roller, bør der stadig være struktur.

Struktur i timen:

1. Opsamling på hjemmearbejde

2. Aktiviteter (Giv eleverne succesoplevelser i starten med Flipped Classroom)

3. Opsamling på timen

 

Husk!
Der er mange andre som også flipper deres undervisning. Søg inspiration udefra og brug andres erfaringer.

Find inspiration under menuen “Links”, til hvor du kan møde andre som flipper deres undervisning.

LINKS

Bliv en del af fællesskabet omkring Flipped Classroom og del erfaringer med andre. Du kan søge inspiration ved at deltage i debatter og vidensdeling på sociale medier.

Gruppe på Facebook – Flipped Classroom

Grupper og hash-tags på Twitter

@flipperiet

#flipdk